Her er en forklaring:
Blodtyper bestemmes av tilstedeværelsen eller fraværet av visse antigener på overflaten av røde blodlegemer. Det er to hovedblodgruppesystemer:ABO-blodgruppesystemet og Rh-blodgruppesystemet.
I ABO-blodgruppesystemet er det fire hovedblodtyper:A, B, AB og O. Blodtype O har ingen A- eller B-antigener på de røde blodcellene, mens blodtype B kun har B-antigener.
Rh-blodgruppesystemet involverer et eget antigen, kalt Rh-faktoren. Personer som har Rh-faktoren er Rh-positive, mens de som ikke har den er Rh-negative.
Når et barn arver blodtype O fra den ene forelderen, må de ha fått en O-allel fra den forelderen. Det andre allelet kan være enten A eller B, noe som vil resultere i blodtype A eller B.
Når det gjelder en far med B-blod og et O-barn, er det mulig at faren faktisk er heterozygot for ABO-blodgruppen. Dette betyr at han har en B-allel og en O-allel. Når han bidrar med sædcellene sine, kan han bidra med enten B-allelen eller O-allelen til barna sine.
Hvis faren bidrar med O-allelen, vil barnet arve O-allelen fra begge foreldrene og ha blodtype O. Hvis faren bidrar med B-allelen, vil barnet arve én B-allel fra faren og én O-allel fra moren, resulterer i blodtype B.
I tillegg, siden barnet er Rh-negativ, må faren også være Rh-negativ. Hvis faren var Rh-positiv, ville barnet også vært Rh-positiv, da Rh-negativitet er en recessiv egenskap.
Derfor er det mulig for en pappa med B-blod og Rh-negativ status å få et O-barn.