Antimykotisk terapi tilpasses infeksjonssted, alvorlighetsgrad og patogen. Alternativene strekker fra topikale midler for overfladiske infeksjoner til systemisk terapi for invasiv sykdom.
Systemiske midler (Oral/IV)
- Azoler: Fluconazol (kandidiase, kryptokokkose), itrakonazol (endemiske mykoser), vorikonazol (aspergillose), posakonazol/isavukonazol (mukormykose, profylaxe).
- Ekinokandiner: Kaspofungin, mikafungin, anidulafungin – førstelinje for invasiv kandidiase.
- Polyener: Liposomal amfoterisin B – bredt spekter, men nyretokrisitet begrenser bruk.
- Allilaminer: Terbinafin (dermatofyter, onykomykose).
Topikale midler
- Klotrimazol, mikonazol, ketokonazol, terbinafin, siklopiroks, naftifin – for kutan, vaginal, mukøs kandidiase/dermatofyose.
Adjuvanter og hjemmetiltak
- Tea tree-olje (melaleuca): Noen bevis for tinea pedis, onykomykose; utvann, gjør plaggtest først.
- Epleeddike-bad: Anekdotisk; kan irritere sensitiv hud.
- Probiotika (oral/vaginal): Kan redusere recidiv av kandidiase.
- Hold huden tørr, bruk andende stoffer, unngå delte håndkleer.
Når du bør søke kliniker
- Forverring eller spredning selvved OTC-behandling.
- Immunkompromittet, diabetes, eller utbredt påvirkning.
- Negle, hodeskinn, eller dyp infeksjon (krever systemisk terapi).