Histiocytære lidelser («Histiocytose X»): Prognose etter undertype
«Histiocytose X» er en utdatert term som omfatter flere distinkte klonale/neoplastiske histiocytære lidelser. Prognose varierer dramatisk etter undertype – nøyaktig diagnose er essensiell.
1. Langerhans celle histiocytose (LCH)
- 5-års overlevelse: >90% (totalt)
- Risikostratifisering: Enkeltsystem (bein, hud) = utmärkt; Multisystem (lever, milt, benmarg, CNS) = høyere risiko
- CNS involvering: Nevrodegenerativ LCH → dårligere nevrologisk utfall
- Behandling: Observasjon, steroid, vinblastin, cytarabin, BRAF-hæmmere (vemurafenib)
2. Erdheim-Chester sykdom (ECD)
- 5-års overlevelse: ~50–60% (forbedres med målrettet terapi)
- Dårlige prognostiske faktorer: Hjerte, lunger, CNS involvering; «bekledd aorta»
- BRAF V600E+: ~50%; svarer på vemurafenib/cobimetinib
- Behandling: Interferon-α, kladribin, BRAF/MEK-hæmmere
3. Rosai-Dorfman sykdom (RDD)
- 5-års overlevelse: >90%
- Forløp: Ofte selvbegrenset; ekstronodalt + nodalt
- Dårlige faktorer: CNS involvering (Rosai-Dorfman CNS sykdom), utbredt sykdom
- Behandling: Observasjon, kirurgi, steroid, rituksimab, målrettet terapi
4. SHML (Sinus histiocytose med massiv lymfadenopati) – Nå RDD
Historisk term; inngår under RDD spekter.
5. Hemofagocytær lymfohistiocytose (HLH)
- 5-års overlevelse: <20% ubehandlet; 50–60% med HLH-94/2004 protokoller
- Primær (genetisk): PRF1, UNC13D, STX11, STXBP2, RAB27A – krever HSCT
- Sekundær: Infeksjon (EBV), malignitet, autoimmun (MAS)
- Behandling: Deksametason, etoposid, intratekal terapi, HSCT for genetisk
Nøkkeltakemelding
Nøyaktig histopatologisk og molekylær diagnose er essensiell – prognose og terapi er undertype-spesifikke. «Histiocytose X» bør ikke brukes som diagnose.