Helse og Sykdom
Helse Og Sykdom

Kanel for migræner: Evidensgjennomgang

Det er utilstrekkelig klinisk evidens for å anbefale kanel til migrænebehandling.

Foreslåtte mekanismer (preklinisk)

  • Kinnamaldehyd og kinnamylsyre viser anti-inflammatoriske (NF-κB inhibisjon), antioksidant og TRPA1-moduleringseffekter.
  • Kan påvirke CGRP-bane (en nøkkel migrænemediator) – kun teoretisk.

Human evidens

  • Ingen randomiserte kontrollerte studier (RCT) av kanel for migræneprofylakse eller akutt behandling.
  • En liten åpen stude (kanel + ingefær + feberfew) viste moderat reduksjon i frekvens – forurenset av polyherbale formulering.
  • Kun anekdotiske rapporter.

Sikkerhet & Interaksjoner

  • Kassiakanel (vanlig) inneholder kumarin – hepatotoksisk ved høye doser (>0,1 mg/kg/dag). Ceylonkanel har forsummelig kumarin.
  • Interaksjoner: antikoagulanter (additiv effekt), diabetesmedikamenter (hypoglykemirisiko), hepatotoksiske legemidler.
  • Allergiske reaksjoner (kontaktdermatitt, oral allergisyndrom).

Evidensbaserte migrænebehandlinger

  • Akkutte: Triptaner, NSAID-er, gepanter (ubrogepant, rimegepant), lasmiditan, dihydroergotamin.
  • Profylaktiske: Beta-blokkere, topiramat, valproat, CGRP monoklonale antistoffer (erenumab, fremanezumab, galcanezumab, eptinezumab), gepanter (atogepant, rimegepant), onabotulinumtoksinA (kronisk migræne).
  • Ikke-farmakologisk: KBT, biofeedback, nevromodulering (Cefaly, gammaCore), triggerhåndtering.

Kanel kan brukes som komplementær smaksstoffer, men ikke som erstatning for dokumentert terapi. Diskutér alle kosttilskudd med din nevrolog.

Opphavsrett © Helse og Sykdom Alle rettigheter forbeholdt