En axon (nervefiber) er den enkelte, typisk langs projeksjonen av en nevron som leder elektriske impulser (aksjonspotensialer) fra cellekroppen (soma) til målceller. Dens integritet definerer nevral kretsfunksjon.
Nøkkelstrukturelle trekk
- Axon Hillock: Integrasjonszone; laveste terskel for aksjonspotensialinitiering (høy Naᵥ kanal tetthet).
- Initialt segment: Ved siden av hillock; aksjonspotensialgenerering.
- Myelinskal: Schwann-celler (PNS) / oligodendrocytter (CNS) omhuller axon i lipidrike lag → saltatorisk konduksjon.
- Ranviers knuter: Hullrom mellom myelinssegmenter; spenningsgaterte Na⁺/K⁺ kanaler konsentrert → aksjonspotensial "hopper."
- Axon terminaler (Terminale boutoner): Presynaptiske ender som inneholder synaptiske vesikler med nevrotransmitter.
Funksjonelle egenskaper
- Konduksjonshastighet: Myelinisert: 50–100 m/s; Umyelinisert: 0,5–2 m/s.
- Diameter: Større diameter → raskere konduksjon (lavere aksial resistans).
- Enten-eller: Aksjonspotensial amplituden konstant; frekvens koder intensitet.
- Retningsbestemt: Ortodromisk (soma → terminal); antidromisk mulig eksperimentelt.
Aksonal transport
- Anterograd (kinesin): Vesikler, mitokondrier, proteiner fra soma → terminal.
- Retrograd (dynein): Endosomer, signalmolekyler (NGF, virus) fra terminal → soma.
Klinisk relevans
- Demyelinisering (MS, Guillain-Barré) → konduksjonsblokk, forsinkelse.
- Aksopatati (diabetes, kjemoterapi, trauma) → Wallerian degenerasjon.
- Nerveledningsstudier (NCS) vurderer aksial integritet.
Axonen er nevronens utgangskabel; dens integritet definerer nevral kretsfunksjon.